FAQ opladningOfte stillede spørgsmål ladeløsning
På denne side finder du ofte stillede spørgsmål omkring opladning og vores ladeløsning

Ofte stillede spørgsmål om det praktiske
Det afhænger først og fremmest af dit behov. Har du primært brug for opladning derhjemme, eller har du mere brug for regelmæssig opladning på farten?
Vi tilbyder én ladeløsning, hvor du for kun 4.895 kr. får en Zaptec Go ladeboks inkl. installation.
Når prisen er under 5 kr./kWh, kan det stadig bedst betale sig at 'tanke' el, siger en god tommelfingerregel. Det er selvfølgelig fornuftigt at lade på de tidspunkter, hvor elprisen er lavest, også selvom det kun er en time ad gangen. Du kan bruge vores app til at planlægge dine opladninger.
Husk at det kræver en elaftale med variabel pris, når du skal udnytte muligheden for at lade på de billigste tidspunkter. Du kan læse mere om vores elaftale her. Du er også altid velkommen til at kontakte os på 7010 0230 for yderligere information.
- Når du ejer ladeboksen, er din månedlige betaling billigere, da du blot betaler for serviceaftalen.
- Hvis du skal flytte, kan du vælge enten at tage din ladeboks med eller lave en aftale med vedkommende, der flytter ind.
- Du har også mulighed for nemt at skifte leverandør (men vi håber selvfølgelig, du bliver hos os).
Nej, vi har ikke mulighed for at tilbyde finansiering.
Nej, der findes desværre ikke en sådan mulighed i dag.
Ja, der er 5 års garanti på Zaptec Go, og så længe du har en aktiv serviceaftale hos os, er garantien udvidet.
Når du samler din ladeløsning og din elaftale hos os, får du én samlet regning. Samtidig skal du kun henvende dig ét sted, hvis du har spørgsmål eller oplever udfordringer.
Derudover er prisen på serviceaftalen til ladeboksen 19 kr./md., når du også har din elaftale hos os.
Har du kun serviceaftale her, er prisen 59 kr./md.
En serviceaftale dækker bl.a. teknisk support på din ladeboks 24/7, løbende opdateringer, udvidet garanti og meget mere.
Du kan se serviceaftalen som en slags forsikring. Skulle du opleve problemer med din ladeboks, ringer du bare til os, og kan vi ikke løse problemet over telefonen, så sender vi en tekniker ud. Se mere om serviceaftalen her.
Du kan skifte til vores serviceaftale med elaftale og samtidig beholde din eksisterende ladeboks, når du har amina C, Easee Up/Home eller Zaptec Go. Det tager kun 5 minutter at udfylde vores online formular, når du bestiller skift udbyder.
Se mere på siden skift udbyder.
Ja, du har 14 dages fortrydelsesret.
Du modtager altid én samlet faktura, hvor både elaftale og serviceaftale til ladeboksen indgår. Det betyder også, at du betaler samlet for dit strømforbrug til både bil og bolig.
Du finder dine fakturaer på Mit Verdo - enten i appen eller ved at logge ind på hjemmesiden.
Du kan logge ind på Mit Verdo her.
Hvis du vil have appen, skal du søge efter Ny Mit Verdo El i App Store eller Google Play.
Det kan du gøre i appen, Ny Mit Verdo El, i vores selvbetjening på mit.verdo.com eller i din netbank, når du har modtaget dit velkomstbrev.
Heri vil fremgå de oplysninger, du har brug for, når du laver tilmeldingen (kontraktnummer, PBS-nr. og debitorgruppenr.).
Kontakt os endelig på 7010 0230 eller kunde@verdo.com.
Køb:
Ja, det må den naturligvis gerne. Det er dig, der ejer den (husk at give os besked om din nye adresse).
Kontakt os gerne på 7010 0230 eller kunde@verdo.com hvis du ønsker at blive sat i forbindelse med en af vores installationspartnere. Prisen for nedtagning og flytning skal du aftale direkte med vores partner.
Du er også velkommen til selv at finde en autoriseret installatør. I dette tilfælde skal du fremsende dokumentation til kunde@verdo.com, der viser, at det er en autoriseret installatør, der foretager flytningen.
Leje:
Når du lejer din ladeboks har du to muligheder, hvis du skal fraflytte adressen, hvor du lejer din ladeboks til:
1. At betale Verdo for at nedtage og opsætte ladeboksen på den ny adresse. Prisen herfor kan ikke fastsættes på forhånd, men du vil blive faktureret for den tid, installatøren bruger.
2. Selv kontakte en autoriseret elektriker til at nedtage ladeboksen og opsætte boksen på din nye adresse. Du skal ved denne løsning sende dokumentation (i form af kvittering/faktura) for, at det er en autoriseret elektriker, der har stået for flytningen af ladeboksen. Det er dit ansvar, at monteringen følger gældende lovgiving.
3. Er du ude af din bindingsperiode, kan du vælge at opsige din aftale. Ved aftalens ophør skal du returnere ladeboksen til Verdo eller frikøbe den. Ved returnering af ladeboksen kan du vælge:
3.1. At betale Verdo for at nedtage og opsætte ladeboksen på den nye adresse. Prisen herfor kan ikke fastsættes på forhånd, men du vil blive faktureret i henhold til medgået tid.
3.2. Selv kontakte en autoriseret elektriker til at nedtage boksen, og returnere den til Verdo. Ved fremsendelse med posten, skal ladeboksen sendes i en kraftig papkasse eller på anden forsvarlig vis. Det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade på produktet efter levering hos dig, herunder under nedtagningen eller transporten retur, og du skal dokumentere, at ladeboksen var i kontraktmæssig stand på returneringstidspunktet. Ladeboksen skal senest være Verdo i hænde 14 dage fra Aftalens ophør.
Vi tilbyder ikke længere lejeløsning, men har du en eksisterende lejeløsning, fortsætter denne uændret.
Ved eje:
Ja, når du ejer din ladeboks, kan du overddrage ladeboksen til den nye ejer. Hvis den nye ejer ønsker at overtage serviceaftalen på ladeboksen, skal vedkommende kontakte os. Hvis den nye ejer ikke ønsker at overtage serviceaftalen, er det dit ansvar at opsige den. Kontakt os på 7010 0230 eller kunde@verdo.com
Ved leje:
Du må gerne overdrage lejeaftalen til en anden person, men det kræver, at der er lavet en skriftlig aftale med Verdo inden overdragelse.
Ja, du må gerne lave en aftale med din egen elektriker om at tage ladeboksen ned. Hvis ladeboksen skal flytte med til din nye bolig, eller du opsiger en lejeaftale, skal du sende dokumentation til os for, at elektrikeren er autoriseret.
Ved eje:
Hvis du ønsker at opsige din serviceaftale, er opsigelsesfristen løbende måned + 1 måned.
Ved leje:
Når du lejer din ladeboks har du 6 måneders bindingsperiode. Herefter er opsigelsesfristen løbende måned + 1 måned.
Det er ikke længere muligt at vælge en ny lejeløsning hos Verdo. Har du allerede en lejeløsning, fortsætter denne uændret.
Eje:
Hvis du ejer din ladeboks, er ladeboksen din, og du skal derfor ikke returnere det til os. Skal du f.eks. flytte, kan du vælge at tage den med eller sælge den videre til de nye ejere.
Leje:
Hvis du lejer din ladeboks hos os, skal den returneres, hvis du ønsker at opsige din aftale. Du kan læse her, hvordan du returnerer.
Bemærk at aftalen først kan opsiges når bindingsperioden på 6 måneder er udløbet.
Vi tilbyder ikke længere lejeløsninger. Har du allerede en lejeløsning, fortsætter din aftale uændret.
Du bør først og fremmest undersøge, om du kan anvende din ladeboks hos den nye udbyder. Det er ikke altid tilfældet, og du vil i så fald skulle købe en ny fra dem. Vær også opmærksom på, om der er særlige krav til, at du skal have din elaftale det samme sted som din serviceaftale.
Det er vi kede af at høre, du gerne vil, og vi vil meget gerne blive klogere på, hvad vi kunne have gjort bedre. Vi hører altid gerne fra dig på 7010 0230.
Din opsigelse beder vi dig sende til kunde@verdo.com.
Opsigelsesfristen er løbende måned + 1 måned. Opsiger du eksempelvis d. 24. juni, vil aftalen løbe til og med juli.
Begge begreber bliver som regel brugt til at beskrive det samme, men der er faktisk en mening bag hvert af de to ord. Ladeboksen er den, du hænger på væggen, husmuren eller i carporten. Ladestanderen har en fod, så den kan stå frit på jorden.
Hos os vil du se, at vi anvender begge begreber til at dække det samme.
Nej, men du kan bruge vores opladningsapp, Verdo Opladning, og deri tilknyttet et firmakort. På den måde kan du lade på farten, mens din arbejdsgiver betaler for dine opladninger.
Er din arbejdsplads interesseret i en samlet ladeløsning med ladebokse på arbejdspladsen eller hjemme ved medarbejderne, kan du læse mere her.
Ofte stillede spørgsmål om installationen
Det handler om din og din bils sikkerhed. Derfor stiller Sikkerhedsstyrelsen krav om, at installationen klares af en autoriseret installatør.
Ja, med stor sandsynlighed. Næsten alle husstande har 25A-sikring, og ladeboksen skal kun bruge 16A. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os på 7010 0230 eller kunde@verdo.com.
Vores installatør klarer alt det praktiske.
Når du har bestilt din ladeboks, får du en mail fra os bl.a. med information om, at vores installationspartner kontakter dig, så I kan aftale et tidspunkt for installationen. I mailen står der også de ting, installatøren har behov for at vide, inden vedkommende kommer ud til dig (f.eks. hvor ladeboksen skal sættes op, hvor kablet skal føres hen, adgang til eltavlen mv.). Derudover skal du være hjemme på det tidspunkt, du aftaler med installatøren.
Til at betjene ladeløsningen skal du bruge vores app, Verdo Opladning. Den henter du her.
Det kan vi desværre ikke tilbyde. Det er vigtigt for os, at din ladeboks virker optimalt fra dag ét, og derfor er det vores installationspartner, der klarer installationen, som er en del af vores samlede løsning.
Hvis du ikke kan være hjemme, når vi skal installere ladeboksen hos dig, skal du kontakte os og aftale et nye tidspunkt. Alternativt skal du sørge for, at der er andre på adressen, men det er nødvendigt, at vi kan afklare evt. problemstillinger, når vi er der. Vedkommende skal derfor have det nødvendige kendskab til stedet og kunne træffe de nødvendige beslutninger.
Det er selvfølgelig uheldigt. Ring hurtigst muligt direkte til den installationspartner, som du har været i kontakt med, og aftal et nyt tidspunkt. Du er også altid velkommen til at kontakte os på 7010 0230.
Desværre betyder det, at vores installatør har kørt forgæves, og de fakturerer dig derfor for den tid, de har brugt på at køre forgæves.
Ladeboksen bliver sendt til den pakkeshop, der er valgt ved bestillingen. Det er dit ansvar, at ladeboksen er afhentet, så den er klar, når installatøren kommer.
En standard 11 kW installation består af:
- Kabeltræk af op til 15 meter nødvendigt installationskabel til en standard 11 kW installation.
- Montering af kombiafbryder i eltavle.
- Montering af ladeboksen, hvor det er mest optimalt ift. parkeringen af din bil.
Du kan læse mere om vores installationer her.
Det vi typisk oplever, er, at:
- der er behov for mere end 15 meters kabeltræk
- der er behov for jordspyd
- installationen skal foretages på en ikke-brofast ø
Du vil altid få et prisoverslag på det ekstra arbejde og evt. ekstra materialer, arbejdet kræver.
Har du spørgsmål til, om en standardinstallation kan række hos dig, er du velkommen til at kontakte os på 7010 0230 eller kunde@verdo.com.
For standardinstallationen gælder:
- Ladeboksen placeres, hvor det er mest hensigtsmæssigt, ift. hvor bilen holder parkeret. Typisk på en garagevæg, carport eller husmur ved en vægmontering.
- Gruppetavlen skal være placeret i stueplan. Højdeforskellen mellem elinstallation og terræn må maximalt være 1 meter.
- Sikring foran gruppetavlen må ikke overstige 63 ampere.
- Du har en virksom jordelektrode i din installation. Hvis bilen har skærpede krav til overgangsmodstand ud over den lovpligtige, vil medgået tid og forbrugt materiale blive afregnet.
- Krav til jordforbindelse på max 100 Ohm. Hvis din installation har en højere modstand end 100 Ohm, påregnes der ekstra jordspyd, ekstra tid mv.
- Du har de fornødne ampere til rådighed i din installation (især relevant ved installation af ladeboks med større effekt end 11 kW).
- Du skal have mobildækning (3G/4G) der, hvor ladeboksen bliver placeret. Der sidder et simkort i udstyret, som skal kunne komme på telefonnettet. Hvis du ikke har mobildækning, skal ladeboksen kobles op på din Wifi.
Når du har bestilt din ladeboks, kontakter vores installationspartner dig inden for 3 til 5 hverdage, så I kan aftale tid til installationen. Inden installatøren kommer ud til dig, har de brug for oplysninger om din elinstallation, så de er godt forberedt.
Installationen sker typisk inden for 3-4 uger, hvis du ikke aftaler andet med installatøren.
En standardinstallation er allerede inkluderet i prisen, men vurderer installatøren, at installation af din ladeboks ikke er inden for rammerne af en standardinstallation, får du selvfølgelig mulighed for at godkende de eventuelle merudgifter, før ladeboksen bliver installeret. Du afregner eventuelle ekstra omkostninger direkte med installatøren.
Ofte stillede spørgsmål om Verdo Opladning
Hvis du har en ladeløsning hos os, er det Verdo Opladning, du skal bruge. Den bliver koblet sammen med din ladeboks, så du kan følge dit forbrug, planlægge opladninger, finde offentlige ladestandere og meget mere.
Der findes også andre apps, som du kan vælge at bruge til opladning, når du er på farten, men det vil selvfølgelig gøre det hele meget nemmere, hvis du kun bruger én app.
Du kan følge dit forbrug i vores app, Verdo Opladning.
Du finder vejledningen her.
Ja, du kan benytte vores app, Verdo Opladning, til opladning på offentlige ladestandere i Danmark og resten af Europa.
Med Verdo Opladning kan du:
- finde ledige offentlige ladestandere
- se prisen på de forskellige offentlige ladestandere
- starte og stoppe opladninger
- få notifikationer, når en ladestander bliver ledig
- fejlmelde en offentlig ladestander
- få rutevejledning til den ladestander, du ønsker at benytte
- betale for opladninger
- tilføje dit foretrukne kort og/eller voucher
- filtrere efter andre operatørers ladestandere (eRoaming-partnere), stiktyper og ladehastighed
- se din opladningshistorik
- finde kontaktoplysninger til vores support
Alle funktionerne fungerer også på Apple Watch.
Med en ladeboks derhjemme kan du med appen:
- låse ladekablet fast til din ladeboks
- ændre i LED lysstyrken på din ladeboks (skal være på mindst 10% lysstyrke)
- ændre strømbegrænsningen (ampere)
- planlægge, hvornår du vil oplade din bil, så du kan lade, når elprisen er lavest
- gøre din ladeboks tilgængelig for andre elbilister, som vil blive opkrævet den pris, du har angivet i appen. Det optjente beløb bliver udbetalt til dig hvert kvartal fratrukket et administrationsgebyr på 5 %
- Tryk på Hjem i bunden af skærmen.
- Slå Smart opladning til.
- Vælg, om du vil lade efter tid eller pris.
- Vælg tidsrum og evt. ladebehov.
- Tryk Gem.
Din opladning starter efter din planlægning.
For at oplade din elbil skal du være logget ind i appen.
- Gå til Kort i menuen i bunde og find den ladestander, som du gerne vil lade ved.
- Tryk på ladestanderen.
- Tryk Oplad her.
- Vælg et ledigt ladeudtag.
- Tryk Start opladning.
- Når du er færdig, tryk Stop opladning.
Du modtager herefter en kvittering for opladningen.
Hvis din virksomhed eller boligforening har en ladeløsning, kan det kræve en voucher at få adgang til ladeløsningen og i nogle tilfælde, vil prisen også være lavere for brugere med voucher-adgang. Du får voucherkoden af ejerne af ladeløsningen.
Sådan indtaster du voucherkoden:
- Tryk på Profil i nederste højre hjørne.
- Rul ned og tryk på Vouchers.
- Indtast din voucherkode og tryk Indløs voucher.
- Tilføj en betalingsmetode i appen, hvis du ikke allerede har det.
Hvis du klikker på din voucher, kan du se, hvor den er gyldig, og hvor lang tid den gælder.
Ladeløsningen tilknyttede voucheren vil nu blive synlig i din app, hvis de ikke er offentligt tilgængelige.
- Gå til Kort i menuen i bunden af skærmen.
- Tryk på tragten oppe i højre hjørne for at få vist filterfunktionen.
- Scrol ned til Flere filtre og slå eRoaming netværk til for at få vist alle offentlige ladeudtag.
Ja, under Profil i menuen i bunden af skærmen, finder du Betalingsmuligheder. Her kan du tilføje og ændre betalingsmetoder.
Skal du tilføje en voucher, skal du under Profil trykke på Vouchers.
Ja. Under Hjem i menuen i bunden af skærmen, kan du tilføje din elaftale under Elpriser. Herefter vil du under Prisoversigt kunne se elpriserne for specifikke tidspunkter ved at holde fingeren på skærmen.
Du kan også altid se vores elpriser her.
Det er altid ejerne af ladestanderne, der bestemmer prisen på den pågældende offentlige ladestander.
Vi arbejder hele tiden på at udvide vores offentlige ladenetværk både i Danmark og i hele Europa, og du har adgang til mere end 1.000.000 ladeudtag. Derfor kan du også se ladestandere ned gennem Europa, hvis du zoomer ud på kortet i appen.
Ofte stillede spørgsmål om opladning
Ja, i de fleste tilfælde kan du godt. Din ladeboks har sin egen gruppe i eltavlen, så den slår ikke sikringen fra til f.eks. køkkenet eller vaskemaskinen. Men hele huset deler den samme hovedsikring, og den bestemmer, hvor meget strøm du kan bruge på én gang.
Mange parcelhuse har en hovedsikring på 25 ampere (A). Strømmen kommer ind i huset på tre faser, og hver fase kan klare 25 A. En almindelig ladeboks på 11 kW bruger 16 A på hver fase, når den lader med fuld kraft. Så er der 9 A tilbage på hver fase til resten af huset. Det svarer til ca. 6 kW i alt.
Det er nok til vaskemaskinen og røremaskinen. Men tænder du samtidig for flere kogeplader og ovnen, kan du komme over grænsen. Så springer hovedsikringen, og hele huset står uden strøm.
Ladeeffekten fortæller, hvor meget strøm en ladeboks kan sende ind i din bil. Den måles i kilowatt (kW). Jo højere ladeeffekten er, jo hurtigere lader din bil.
Når du lader derhjemme, er det typisk med 11 kW. Det passer fint til, at bilen kan lade op i løbet af natten. Er du på farten, kan du bruge en hurtiglader på 50 kW eller en lynlader på 100 til 350 kW. Her får du mange kilometer på kort tid.
Din bil bestemmer også, hvor hurtigt den kan lade. Kan din bil f.eks. højst modtage 7 kW, lader den med 7 kW, selvom ladeboksen kan levere 11 kW.
Det gør du enten med din app eller med kreditkort. Det er gratis at downloade vores app, Verdo Opladning, i App Store eller Google Play.
Ja, det gør vi. Via vores app, Verdo Opladning, kan du lade på offentlige ladestandere fra andre operatører. Prisen er fastsat af den lokale ladeoperatør, og den varierer derfor (typisk 3-6 kr./kWh). Du kan se prisen i Verdo Opladning.
Du kan hente Verdo Opladning her.
- Sæt ladekablet i ladeboksen.
- Sæt ladekablet i bilen.
- Start opladningen via appen eller med ladebrikken.
Vær opmærksom på, at du kun kan starte opladningen med ladebrik, hvis din ladebrik er tilknyttet din bruger i vores app, Verdo Opladning.
- Hvis en opladning er i gang, skal du stoppe den.
- Fjern ladekablet fra bilen.
- Fjern ladekablet fra ladeboksen, hvis du ikke vil have det siddende fast.
- Placer din ladebrik på symbolet på ladeboksen.
- Afvent et bip og opladningen går i gang.
- Når du er færdig med at lade, fjerner du først ladekablet fra bilen og dernæst fra ladeboksen.
Vær opmærksom på, at du kun kan bruge ladebrikken, når den er tilknyttet din bruger i vores appe, Verdo Opladning. Du finder vejledning her.
- Tryk på Profil i nederste højre hjørne.
- Vælg Betalingsmuligheder.
- Tryk på Tilføj ladebrik.
- Indtast ladebrikkens ID-nummer (du finder det på brikken, og det starter med DK.VER.).
- Tryk Tilføj ladebrik.
- Vælg Tilføj betalingsmetode og angiv dine kortoplysninger, hvis du ikke allerede har lagt oplysningerne ind.
- Tryk på Aktiver.
Ladebrikken er nu klar til brug.
Ladeboksen måler den mængde strøm, der løber igennem, så selvom du får en samlede mængde på din elregning, kan du se ladeboksens forbrug i vores app, Verdo Opladning.
Du finder vejledning her.
Det handler om sikkerhed. Med en ladeboks og professionel installation er alt dimensioneret til den høje belastning. Ladeboksen får sin egen plads i relæet, så hvis der skulle opstå overbelastning, vil husets øvrige funktioner ikke blive påvirket.
Det er der desværre ikke et konkret og entydigt svar på, for det afhænger af flere ting - blandt andet din bil, hvor meget strøm der er tilbage på batteriet, udetemperaturen, temperaturen på batteriet og den ladestander, du bruger.
For de fleste elbilers vedkommende gælder det, at du kan lade fra 0% til 100% på under 10 timer via en ladestander derhjemme.
Ja, det kan det godt gøre, men det afhænger af dit behov for at lade, når du er undervejs. Brug vores beregner til at finde ud af, om det vil være en god idé for dig og husk, at du også altid er velkommen til at kontakte os på 7010 0230.
På en elbil har batteriet bedst af at blive ladet op til 80%. Hvis du har brug for at lade batteriet helt op før en længere tur, er det bedst at gøre det så tæt på afgang som muligt. Kører du plugin hybrid, kan du uden problemer lade batteriet op til 100%. Husk altid at følge anvisningerne fra bilproducenten.
Har du en elbil, er der stor risiko for, at batteriet tager skade, hvis det står tomt for længe. Batteriet til plugin hybrid-bilen tager derimod ikke skade, da den har en indbygget oplader i form af benzin-/dieselmotoren. Husk altid at følge anvisningerne fra bilproducenten.
Ja, du har mulighed for at tilbyde andre, at de kan bruge din ladeboks. Du skal blot aktivere Tilgængelig for andre brugere i appen, og så vil din ladeboks fremgå som et offentligt ladepunkt for andre, der har samme løsning. Når andre vælger at bruge din ladeboks, bliver de opkrævet den pris, som du har angivet i appen.
Sådan gør du ladeboksen synlig for andre:
- Gå til Hjem i menuen i bunden af skærmen.
- Find Tilgængelig for andre brugere.
- Tryk Tilføj en bankkonto. Bankoplysningerne skal vi bruge, så vi kan overføre dig det, du tjener på din ladeboks. Vi tager 5 % for administrationen.
- Tryk Tilføj ud for Bankkonto.
- Indtast dit registrerings- og kontonummer.
- Tryk Gem ændringer.
- Du kan nu gøre din ladeboks tilgængelig for andre brugere.
Har du ikke Verdo Opladning, kan du hente den her.
En elbil er som regel dyrere at investere i end en tilsvarende benzin- eller dieselbil. Til gengæld har den lavere driftsomkostninger. Ifølge FDM er elbiler og plugin hybrid i mellemklassen lidt billigere end brændstofbiler. Prøv også vores beregner og sammenlign dine omkostninger til brændstof med den forventede pris for tilsvarende opladning af en elbil.
De fleste producenter giver 8 års garanti på elbilbatterier.
Et nødladekabel kan godt sættes i en almindelig stikkontakt, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er til daglig brug - udelukkende til nødsituationer, da der kan være risiko for en overbelastning af elinstallationen.
Nødladekablet går ofte under betegnelsen ’mormorkabel,’ og du kan sammenligne det med et reservehjul, som du også kun kører med i så lille et omfang som muligt, og kun indtil du kan få det ordinære dæk på igen.
I øvrigt bruger nødladekablet mere strøm, end hvis du lader fra din ladeboks.
Til hurtigladning har du brug for et tykkere kabel for at undgå, at det bliver for varm. Den type kabel vil altid være monteret på ladestanderen. Der er ofte tre forskellige typer kabler på en hurtiglader i Danmark, så de fleste elbiler kan anvende dem.