Opladningsapp til elbiler Verdo Opladning for beboere i boligforening
Verdo Opladning gør det nemt at lade elbilen, når du bor i en boligforening. Appen giver dig overblik over opladning, priser og tilgængelige ladestandere, så du kan lade, når det passer ind i hverdagen og tage hensyn til andre beboere. Appen er tilpasset fælles ladestandere. Det betyder blandt andet, at du ikke kan planlægge opladning på forhånd, da ladepladserne skal være tilgængelige for alle.

Download Verdo Opladning
Du kan downloade Verdo Opladning i App Store og Google Play.
Når appen er installeret, skal du tilknyttes din boligforening i vores system, før du kan bruge foreningens ladestandere. Det gør du ved at udfylde formularen her.
Sådan kommer du i gang med at lade
- Download Verdo Opladning i App Store eller Google Play.
- Opret en profil med dit telefonnummer.
- Indtast sms-koden, du modtager.
- Registrer dit betalingskort.
Du er nu klar til at lade.
For at benytte din boligforenings ladestandere skal du være tilknyttet boligforeningen i vores system. Du finder formularen til tilmelding ovenfor.

Det kan du bruge appen til
Med Verdo Opladning har du adgang til boligforeningens ladestandere og en masse funktioner, der kan optimere din opladning.
Priser og forbrug
I appen kan du se den aktuelle pris, inden du starter opladningen. Når opladningen er afsluttet, får du et samlet overblik over dit forbrug og den samlede pris.
Ledige ladestandere
På kortet i appen kan du se, hvilke ladestandere der er ledige i din boligforening. Det gør det lettere at finde en plads og undgå unødig ventetid.
Ladestandere på farten
Med Verdo Opladning har du adgang til et stort ladenetværk i Danmark og Europa. Du kan filtrere ladestanderne efter ladehastighed, stiktype og faciliteter samt gemme favoritter, så du hurtigt kan finde dem igen.
Overblik over din ladehistorik
I appen kan du se dine tidligere opladninger og følge dit forbrug over tid. Det giver dig et bedre indblik i dine ladevaner og dine omkostninger.
Vejledninger
Her finder du trin for trin vejledninger, der hjælper dig godt i gang med appen og dens funktioner.
Sådan tilføjer du en voucher
For at få adgang til boligforeningens ladestandere skal du tilknytte en voucher til din bruger i Verdo Opladning.
Download vejledning her
Sådan tilføjer du en ladebrik
Hvis du foretrækker at benytte en ladebrik i stedet for at bruge appen, kan du nemt tilknytte den til din bruger i appen.
Download vejledning her
Hvis du endnu ikke har en ladebrik, kan du købe den på vores hjemmeside.
Køb ladebrik her
Sådan gemmer du din ladehistorik
Hvis du ønsker at downloade din ladehistorik, kan du gøre det direkte i appen og få den tilsendt på mail som en CSV-fil.
Download vejledning her
Sådan bruger du Verdo’s ladebrik
- Hold din ladebrik hen til symbolet på ladeboksen.
- Afvent et bip, og opladningen starter.
- Når du er færdig med at lade, fjerner du først ladekablet fra bilen og dernæst fra ladeboksen.
Du kan bruge ladebrikken både ved boligforeningen, og når du er på farten.
Skulle du være så uheldig at miste brikken, kan du deaktivere den, så du undgår misbrug.
- Tryk på Profil nede i højre hjørne.
- Tryk på Betalingsmuligheder.
- Tryk på ladebrikken under Ladebrikker.
- Tryk på Deaktivér.
Din ladebrik er nu deaktiveret.

Driftsstatus
Du kan følge den aktuelle driftsstatus hos vores ladeoperatør Spirii. Her kan du også tilmelde dig opdateringer, så du får besked ved eventuelle driftsforstyrrelser.
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål til Verdo Opladning eller til ladeløsningen i din boligforening, sidder vi klar til at hjælpe. Du kan give os et kald på 7010 0230 eller sende en mail til kunde@verdo.com.
FAQ
Brug for hjælp? 7010 0230
Man-Tors: 08.00 - 16.00 Fre: 08.00 - 15.30
Weekender og helligdage: Lukket