Et nemt og gennemskueligt valg

Vi vil gerne give lidt tilbageVores handlinger

Når du tager dig tid til at dele dine tanker med os, giver du os en viden, vi ikke kan få andre steder.

Vores handlinger

Fra tanke til handling

Når du deler dine tanker med os, bliver du en del af den udvikling, der former Verdo Go Green. Vi bliver kun klogere, når vi lytter. Derfor betyder det meget, når der kommer konkrete forslag til produkter, kommunikation eller service.

Dine inputs giver os retning og hjælper os med at skabe løsninger, der rammer mere præcist og mere brugbart.

Tom

Vi får mange typer feedback. Noget er enkelt og vigtigt. Som da Tom ønskede at få information på mail og ikke kun over telefonen. Det gav mening for ham, og det gav mening for os.

”At jeg kan modtage en mail med de ting de forskellige, I tilbyder, og ikke bare en telefonsamtale.”

Vi forstår Tom, så han skulle selvfølgelig have at vide, at det var et rigtig godt input:

”Hej Tom

Vi er superglade for, at du tog dig tid til at svare på vores spørgeskema. Dit input om at få info på mail i stedet for kun over telefonen giver virkelig god mening. Det tager vi helt sikkert med os.

Og for at sætte gang i dit input med det samme, så kan jeg jo starte hos dig. Vil du modtage en mail med vores forskellige elaftaler og lidt om, hvad de hver især kan?

Ha en rigtig god dag.”

Svend

Andre forslag kræver mere. Som da Svend foreslog et værktøj, der kunne vise, hvad en variabel elaftale ville have kostet det seneste år.

”Det ville være godt, hvis man kunne se et år tilbage og se, hvad det ville ha’ kostet, hvis man havde haft variabel pris aftale.”

Vi forstår ønsket, for det ville være smart. Svend fortjente naturligvis også en forklaring.

”Hej Svend

Tusind tak for din besvarelse i spørgeskemaet. Det sætter vi stor pris på.

Jeg hæftede mig ved, at du skrev, at det kunne være smart at se et år tilbage og se, hvad det havde kostet med en variabel aftale.

Jeg har faktisk undersøgt, om jeg kunne få det beregnet for dig, men det har vist sig at være langt mere kompliceret end som så.

Det kræver nemlig, at man går ind og aflæser dit forbrug det sidste år pr. time, da hver time har sin egen pris.

Teknisk set vil du godt kunne lave beregningen, men så skal du ind på Nord Pool og bede dem lave en rapport over dit timeforbrug det sidste år. Derefter skal du holde dit forbrug op imod den timepris, der har været i den angivne time. Det er en stor opgave.

Jeg fandt ikke en løsning på dit ønske, men jeg vil gerne henvise dig til en af vores rådgivere, hvis du er nysgerrig på en variabel aftale i stedet.

Du siger bare til.”

Vi kan ikke føre alle forslag ud i livet, men vi tager alt med og arbejder videre på det, der kan løfte din oplevelse hos os.

Har du også et forslag eller en idé?

Så har vi lavet en side, hvor du kan dele dine tanker og idéer med os, så vi kan blive bedre.

Vi kan desværre ikke svare på kunderelaterede spørgsmål her. Hvis du har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på kunde@verdo.com eller 7010 0230

Har du også et forslag eller en idé?

Derfor giver vi tilbage

Vi vil gøre elaftaler, ladeløsninger og energi mere enkelt. Det kan vi kun, når vi ved, hvad du oplever i din hverdag. Når du bruger tid på at dele dine tanker og erfaringer, giver du os et vigtigt indblik, og det vil vi gerne anerkende.

Det betyder noget for os

Mange af jer sender ikke kun idéer men også beskeder, der gør vores dag bedre. De betyder mere, end I tror.

Else skrev til os, at hun var vendt tilbage til os efter at have prøvet andre leverandører.

"Har prøvet 2 andre leverandører, hvis oplysninger var forvirrende, derfor vendte jeg tilbage til Verdo."

Det var en af de beskeder, der fik et stort smil frem hos os, for det skal være ligetil at være hos Verdo. Derfor fik Else også en taknemlig hilsen retur.

"Hej Else

Det varmer at læse din kommentar om, at du er kommet hjem til Verdo igen. Det er vi meget taknemmelige for.

Som en lille påskønnelse har vi sendt en lille ting til dig. Vi håber, den giver dig et smil på læben."

Den lille ting var en buket, der landede på Elses diamantbryllupsdag. Det var helt tilfældigt og helt perfekt.

Sandra

Sandra mindede os om noget vigtigt, da vi spurgte, hvad der ville gøre det lettere at forstå elaftaler

"At man stadig kan have telefoniske kontakt med jer. For ellers er det svært at forstå med alle de forskellige tal."

Det rammer lige ned i noget af det, vi lægger vægt på, og det skulle Sandra selvfølgelig have at vide.

"Kære Sandra

Tusind tak for din besvarelse.

Dit input om telefonisk kontakt betyder meget for os, for vi ved, at el kan være svært at navigere i.

Hvis du undrer dig over noget, må du endelig sige til. Vi hjælper gerne.

Som tak sender vi en lille ting til dig."

Sandra

Henning

Henning sendte os også en besked.

"VERDO el er bare bedst."

Sådan en kommentar giver masser af energi. Derfor skrev vi en personlig hilsen til ham.

"Hej Henning

Tusind tak for din besvarelse i vores spørgeskema.

Din kommentar gav os et smil på læben, og vi vil gerne sige tak for, at du er en del af Verdo."

Henning