Vi vil gerne høre fra digDine tanker
Vi kan altid blive bedre, og derfor vil vi gerne høre, hvad du tænker om alt det, vi laver.

Hvad synes du?
Vi arbejder hver dag med elaftaler, ladebokse, solceller og meget mere, men vi kan ikke gætte, hvad du mener om vores hjemmeside, nyhedsbreve, produkter og alt derimellem. Det kan kun du fortælle os.
Vi vil gerne bruge dine idéer til at gøre vores løsninger mere enkle. Nederst på siden finder du en formular, hvor du frit kan dele dine tanker. Det kan være alt fra en idé, der gør elmarkedet lettere at forstå, til en erfaring med den ladeboks, du valgte. Vi tager imod det hele og bruger inputtene i vores arbejde.
Tak for jer!
Vi læser alt, hvad I sender. Flere af jer har allerede delt konkrete tanker, der hjælper os med at se, hvor vi kan forbedre oplevelsen.
Elaftaler skal være nemmere at forstå
I en konkurrence i vores nyhedsbrev spurgte vi, hvad der kan gøre det enklere at forstå og vælge elaftaler. Jeres svar var ærlige og brugbare, og de giver os et klart billede af, hvor vi skal sætte ind. Vi er meget taknemmelige for, at I har taget jer tid til at dele dem med os.
I peger især på:
- Mulighed for at sammenligne elaftaler på tværs af elleverandører
- Et klart overblik med en samlet pris
- Gennemsigtighed, så I ved, hvad I betaler for
- En prisberegner, der sammenligner forskellige typer af elaftaler
- Fordele og ulemper ved hver elaftale
- En ens måde at opgøre udgifter på, som svarer til ÅOP
- Eksempler fra hverdagen
- Visualisering, så I kan se det for jer
- Enkel kommunikation som alle forstår
Derfor er vi gået i gang med at justere vores hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier og øvrig kommunikation, så valget af elaftale bliver mere enkelt for jer.
Vi har udvalgt fem input, der gjorde særligt indtryk, fordi de både var konkrete og gav os et nyt blik på vores formidling. Dem starter vi med. Når de er i mål, tager vi fat på fem nye.
Vicktoria foreslår
”Jeg mener bestemt, at det ville være mere overskueligt at vælge elaftaler, hvis man kunne få nogle korte forklaringer på, hvem hver elaftale passede bedst til, fx bedst til dem, som bruger mest strøm om aftenen eller bedst til små eller store husstande. Det ville også være en del lettere, hvis man kunne se den samlede pris, inklusiv alle gebyrerne, med det samme.”
Vi er enige. Derfor arbejder vi nu med tydelige kategorier, der afspejler jeres behov og hverdag, så I hurtigt kan se, hvilken elaftale der som udgangspunkt passer bedst til jer. Samtidig vil vi gøre den samlede pris langt mere synlig.
Silas foreslår
”Priseksempler pr. år og ikke pr. kWh.”
Her rammer Silas hovedet på sømmet, og han har fået vores øjne op for en blind vinkel. I elbranchen taler vi ofte om kWh, men det gør det ikke nemmere for jer. Derfor kommer vi fremover til at vise flere priseksempler i kroner pr. år og pr. måned. På den måde bliver det lettere at sammenligne og forstå, hvad en elaftale betyder i hverdagens økonomi.
Matthias foreslår
”Jeg synes, det kan være svært at gennemskue elaftaler, fordi sproget ofte er meget teknisk. Det ville gøre en stor forskel, hvis informationen blev skrevet mere enkelt og præsenteret mere gennemsigtigt. En kort og overskuelig tabel med de vigtigste punkter, pris pr. kWh, bindingsperiode, gebyrer og eventuelle fordele, ville gøre det langt nemmere at sammenligne. På den måde kan almindelige mennesker hurtigt se forskellene og forstå, hvad de egentlig betaler for uden at føle, at man skal være ekspert for at træffe et valg.”
Vi giver Matthias ret. Valg af elaftale skal ikke føles som en jungle. Derfor arbejder vi på en enkel tabel, som gør forskelle og vilkår tydelige og lette at sammenligne. Elaftalerne skal kunne forstås af alle, ikke kun af el-eksperter.
Mette foreslår
”En overskuelig samlet beskrivelse af de aftaler, som findes. Fx kunne det sættes op grafisk på en eller anden måde i en tabel eller et diagram med farvekoder, så forskelle og ligheder nemt kan ses.”
Matthias er ikke den eneste, der forslår overskuelighed og tabeller. Mette hopper med på det tog, og det understøtter bare behovet. Vi synes også, at Mettes idé om at bruge farvekoder, så det er nemt at afkode forskelle og ligheder, er godt det tænkt. For det skal være nemt. Så vi tager helt sikkert også Mettes idé med videre.
Lene foreslår
”Hvis der var konkrete eksempler på, hvilke små ændringer i hverdagen der kan påvirke elforbruget.”
Nogle gange er de små ting det, der får det store billede til at hænge sammen, og det kan vi vist godt sige om Lenes forslag. Elforbrug kan virke abstrakt, og derfor arbejder vi nu med konkrete eksempler, der viser, hvordan små ændringer i hverdagen faktisk kan gøre en forskel. Det gør det mere håndgribeligt for jer at navigere i.
Tak igen!
De fem forslag er kun et lille udsnit af den viden, I har givet os. Det er vi virkelig taknemmelige for.
Vi lytter, læser og bruger jeres input aktivt, så vi kan gøre det endnu enklere at vælge elaftale.