Har du fået besked fra Verdo?
Her på siden finder du information fra Verdo. Vi ved, at der er mange svindelbeskeder i omløb, så vi forstår, hvis du er lidt ekstra skeptisk over for henvendelser. Derfor samler vi den information, vi sender ud, her på siden, så du altid kan besøge vores hjemmeside ved tvivl om, hvorvidt den sms, den mail eller det brev, du har modtaget, er sendt fra os.

Vær opmærksom på, at ikke alle beskeder på siden nødvendigvis vedrører dig og dine aftaler.
Beskeder om betaling og regninger
Regninger sendes fast ud måneds- og kvartalsvis, og de vil derfor ikke fremgå af oversigten nedenfor. Er du i tvivl om, hvorvidt den regning, du har modtaget, er fra Verdo, kan du altid gå i Mit Verdo og tjekke. Her kan du også tjekke, om regningen bliver betalt automatisk via Betalingsservice eller MobilePay.
Nedenfor finder du information om de beskeder, vi har sendt ud om betaling.
Beskeder om elaftale
Her finder du information, vi har sendt ud, om din elaftale.
Hvad hvis beskeden ikke står på listen?
Hvis du ikke kan finde information om den sms, den mail eller det brev, du har modtaget, her på siden, har vi nedenfor nogle eksempler på beskeder, vi har sendt ud, som du kan sammenligne med. Du er også altid velkommen til at kontakte kundeservice, hvis du er i tvivl om, hvorvidt vi er afsenderen.
Du kan sende en mail til kunde@verdo.com eller ringe til 7010 0230 mandag til torsdag kl. 8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-15.30.
Som tidligere nævnt vil regninger ikke fremgå af denne side, da de fast sendes ud måneds- og kvartalsvis.
Eksempler på beskeder fra Verdo
Nedenfor har vi samlet eksempler på mails, sms’er og breve, vi har sendt ud. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den besked, du har modtaget kommer fra os, kan du sammenligne med eksemplerne nedenfor.
Eksempel på mail
Når vi sender mails, er der 5 kendetegn, du altid kan se efter:
- Logo i øverste venstre hjørne
- "Vis i browser" i øverste højre hjørne
- Vores 4 brandfarver
- Kontaktinformationer nederst til venstre
- Information om servicemail og persondata i bunden

Eksempel på sms
Når vi sender sms'er, er der 5 kendetegn, du altid kan se efter:
- Verdo står som afsender. Der kan både stå VERDO og Verdo.
- Handler din sms om betaling, kan du altid se vores registreringsnummer og kontonummer samt MobilePay-nummer i sms'en.
Verdo's registreringsnummer: 3100
Verdo's kontonummer: 3116553236
MobilePay: 15239 - Handler sms'en om betaling, kan du også se dit kundenummer. I eksemplet er kundenummeret 123456.
- Vi afslutter altid med en hilsen efterfulgt af "Verdo".
- I bunden af sms'en vil svarfeltet være væk.

Eksempel på brev
Når vi sender breve, er der 5 kendetegn, du altid kan se efter:
- Dit navn og din adresse i ruden på kuverten.
- Verdo-logo i øverste højre hjørne.
- Verdo's informationer under logoet i højre side.
- "Kære" efterfulgt af dit navn.
- Hilsen og Verdo-logo i venstre side efter teksten.
