Et nemt, grønt og gennemskueligt valg

Tips og tricks opladningOpladning af din elbil

kvinde står med ladekabel i hånden bagved elbil

Hvor lang tid tager det at lade bilen op?

Det ville være skønt, hvis der var et helt præcist og entydigt svar, men det er der ikke. Det afhænger nemlig blandt andet af:

  • Den bil, du har
  • Hvor meget strøm, der er tilbage på batteriet
  • Udetemperaturen
  • Batteriets temperatur
  • Hvilken ladestander, du bruger

De fleste ladestandere kan levere op til 22 kW. Som udgangspunkt bliver de fleste leveret med 11 kW, men du kan som oftest vælge, at opgradere den til 22 kW, hvor du så skal bruge et større kabel til at kunne håndtere den højere ladehastighed. Din bil skal naturligvis understøtte opladning op til 22 kW, og din elinstallation derhjemme skal kunne klare belastningen. 11 kW er det mest almindelige i dag.

Nyere elbiler understøtter opladning med væsentlig større mængder strøm, hvor der bliver ladet med op til 350 kW. De såkaldte lynladerstationer finder du for eksempel langs motorvejsnettet.

Hvordan lader jeg min elbil hurtigst?

Det er batteristyringen på din bil, der afgør, hvor meget strøm batteriet tager imod. Det går typisk hurtigst med så lidt strøm tilbage på batteriet som muligt, når du sætter stikket i. For de fleste elbilers vedkommende gælder det, at du kan lade fra 0% til 100% på under 10 timer via en ladestander derhjemme.

Hvad betyder batteriets ladetemperatur

Batteriets ladetemperatur spiller en rolle, og er den for høj eller for lav, vil det tage længere tid. Om vinteren er batteriet som oftest for koldt til at lade optimalt, og derfor har nogle biler en særlig vinterindstilling, der varmer batteriet op. Vinteren påvirker i øvrigt også rækkevidden, som kan blive formindsket med 20-50% i forhold til om sommeren.

De elbiler, vi kommer til at se i fremtiden, kan modtage større mængder strøm. Derfor er det også vigtigt at vælge en ladeløsning, der kan levere 11 kW som minimum, så det ikke bliver din ladestander, der sætter grænsen for, hvor hurtigt du kan lade op.

Oplad til 80 % i det daglige

Den generelle anbefaling er at lade op til 80% i det daglige, så din bil kan opsamle bremseenergi med det samme. Hvis du lader til 100 %, og lader din bil stå i en længere periode, kan det slide på batteriet.

Du kan også lade op lidt ad gangen – også selvom det måske kun er en time. På den måde kan du også passe det ind efter, hvornår elprisen er lavest.

Sæt dig dog altid grundigt ind i anbefalingerne fra bilproducenten og følg disse. 

Lader mit batteri mens jeg kører?

Bilens batteri bliver ladet op, når du bremser. Der opstår magnetfelter i motoren, som derved bliver en slags generator, når den sender strøm retur til batteriet. Den varme, som opstår i bremserne, bliver på den måde lagret som energi i batteriet. 

Hvad er hurtiglader og lynlader

En hurtiglader har typisk en effekt på 50 kW, og det vil naturligvis gå hurtigere, end når du lader hjemme. Men ikke alle biler kan lades op på denne vis.

En lynlader lader med en effekt på op til 350 kW, og der kan være stor forskel på, hvor længe det tager. Det afhænger meget af hvilken bil, du har, og selvfølgelig også den pågældende lynlader.

Det vil typisk tage 25-45 minutter at lade fra 10% til 80% via en lynlader. De sidste 20% tager lidt ekstra tid. 

Hvad er et nødladekabel?

Der følger som regel et nødladekabel med bilen, som kan sættes i en almindelig stikkontakt. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er til daglig brug men udelukkende til nødsituationer, da der i visse tilfælde er risiko for en overbelastning af elinstallationen.

Nødladekablet går ofte under betegnelsen ’mormorkabel,’ og du kan sammenligne det med et reservehjul, som du også kun kører med i så lille et omfang som muligt, og kun indtil du kan få det ordinære dæk på igen.

Ofte stillede spørgsmål opladning

Spørgsmål til opladning?7010 0230

Man-Tors: 08.00 - 16.00   Fre: 08.00 - 15-30 
Weekender og helligdage: Lukket